Du finder flere ture til Østrig på  Forsiden  

Vorarlberg - Østrig 2021

Vi var i Østrig for første gang i 1983. Det var i Vorarlberg, på Camping Sonnenberg i Nüziders. Det var en fin oplevelse dengang, men Alice vores yngste datter, var kun var 11 mdr. gammel. Det betød trods alt, at vores muligheder var lidt begrænsede når hun ikke var ældre. Vi har derfor i de senere år haft planlagt en ny tur derned flere gange. Det er blevet forhindret ligeså mange gange. I 2007 faldt der store mængder sne da vi var kommet derned i starten af september. Vorarlberg Senere har Arlbergtunnelen været spærret i højsæsonen i flere år på grund af omfattende renoveringer. Vi ville forlade Vorarlberg gennem denne tunnel med campingvognen, og det har derfor været umuligt.

Her i 2021 skulle tunnelen være åben, så planen blev fundet frem igen. Der plejer altid at være god plads hvor vi kommer frem, når vi kører fra slutningen af august og i september. Vi plejer derfor aldrig at reservere pladser hjemmefra. Men i år var vi tilfældigvis i kontakt med canpingpladsen kort tid inden afrejsen. De fortalte os, at der kun var få ledige pladser, så hvis vi ville komme, var vi nødt til at reservere. Det gjorde vi så undtagelsesvis.

På turen gennem Tyskland overnattede vi på Camping Derneburg og Camping Illertissen. På trods af, at vi ankom i god tid om eftermiddagen, var det kniberi med at få plads begge steder. Vi ankommer til Panoramacamping Sonnenberg i Nüziders lørdag den 4-9, og kan ved selvsyn konstatere at der er fyldt godt op. Camping Sonnenberg

Vi vil også gense de ture vi kørte i 1983, og den første bliver turen ad Silvretta-Hochalpenstrasse. Turen går gennem 34 hårnålesving op til Bielerhöhe der ligger 2032 m.o.h. Vi gør stop ved Vermuntsee og Silvrettasee. Ved sidstnævnte er der lavet en tunnel med fancy belysning. Den første gang vi var her kørte vi rundt via Galtür og Arlberget. Denne gang vælger vi at se bjergvejen fra den anden vinkel også, og kører samme vej retur. Kørt 99 km.


Vi kører rundturen: Klostertal, Flexenpass, Hochtannbergpass, Grosses Walsertal.

Oppe i Flexenpass 1773 m.o.h, gør vi et stop ved vandskellet mellem Sortehavet og Nordsøen. Syd for Flexenpass løber vandet til Nordsøen via Rhinen, og nord for via Donau til Sortehavet. Hochtannbergpass går op i 1679 m. Selv om det ikke er svimlende højder, bliver det en fin tur. Kørt 112 km.

Vi kører tur op i Gargellental og senere Silbertal. Den flotteste del af turen går ad en smal bjergvej omkring landsbyen Bartholomäberg.

Når vi er på tur, hvad enten det er i bil eller til fods med rygsækkene, håber vi altid på at kunne finde et godt sted til en spisepause hvor vi bare kan sidde og nyde en udsigt. Det må vi sige, at vi fandt lige uden for Bartholomäberg. Her finder vi en gammel bænk fra en svævebane, der er fint placeret i kanten af vejen. Det kunne lige netop lade sig gøre, at få bilen af den smalle vej. Vi ser ud over Montafondalen med Schruns nede i bunden. Kørt 80 km.

De næste to billeder er hvad vi kunne se fra bænken.

Vi kører en tur til Bürserberg og derefter op i bunden af Brandnertal. Kørt 46 km.

Denne pauseplads er også godkendt. Vi ser ud over Nüziders og Bludenz, fra vejen op i Brandtnertal.

Det var igen et rart sted at være, på campingpladsen i Nüziders. Vi må indrømme, at vi godt kan få en god tur ud af at se steder vi har oplevet før. I dette tilfælde, var der selvfølgelig også gået 38 år.

Efter nogle dage med et fantastisk vejr, forlader vi Nüziders. Pladsen var stort set fyldt hver eneste nat. Vi kører gennem Arlbergtunnelen mod Innsbruck, og videre ud i Zillertal, hvor vi tager en uges ophold.