Du finder flere ture til Italien på  Forsiden    

 

  Sydtyrol  Italien  2001

    S

Ü

D

T

i

R

O

L

 

                  

A

L

T

O

         

A

D

I

G

E

Udsigt på vej mod Stelviopasset

 

 

Søndag 8/7. Ellwanger Raststätte. 

Vores ferietur kan få en bedre begyndelse, end tidligere år, fordi havnefesten i vores lille by, for en gang skyld ikke falder sammen med vores feriestart. Det betyder en rolig nat, og vi kommer afsted kl. 7.00. Dagens kørsel forløber planmæssigt, bort set fra et voldsomt uvejr, lige syd for grænsen. Det bliver næsten mørkt under tordenvejret, og vi kører vel 40 km/t på motorvejen. Vi har valgt at følge A 7, hele vejen gennem Tyskland. Da klokken er 23.15, kører vi ind på Ellwanger Raststätte, syd for Würtzburg, for at overnatte. Der er masser af plads, sådan en søndag aften. Vi er dog lidt betænkelige, ved at skulle overnatte der, for pladsen er totalt mørkelagt. Der er nok en fejl, for der er da masser af lamper på pladsen. Toiletforholdene er ellers noget af de flotteste, vi har set sådan et sted.  Kørt 950,7 km.

Mandag 9/7. Camping Kiefernhain.

Vi har tidligere, når vi har været i Østrig, kørt via Nürnberg og München. På den rute har trafikken hver gang været meget voldsom. Denne gang hvor vi kører ad A 7, fra Würtzburg til Füssen, har der været god plads hele vejen. Vi kører over Fernpass og Reschenpass, på den måde får vi nogle flotte landskaber med i købet. Ved at undgå motorvejsstrækningen, mellem Imst og Landeck, slipper vi for at betale motorvejsafgift i Østrig, på udturen. Vi havde hjemmefra planlagt, at ville ind på Camping Sägemühle, ved Prad am Stilfser Joch. Her kan vi dog kun få anvist, en meget lille og skrå plads. Den dropper vi, og kører ind på Camping Kiefernhain, i samme by. Her kan vi få en plads, med både sol og skygge. Udsigten er som den skal være, til bjergtinder med sne på. Kørt 357,2 km.

Tirsdag 10/7. Stelviopasset.

Den første dag på turen, der ikke kun drejer sig om transport, lægger vi hårdt ud med en både spændende og nervepirrende tur. Ruten op over Stelviopasset, der skulle være Europas højeste pasvej. Vi følger skiltene ud af byen, og så følger der ellers 49 meget skarpe hårnålesving, op til toppen. Vejbanen er god nok, men selve svingene har så stor stigning, at jeg som fører af bilen, ikke kan se om der er modkørende, når vi skal svinge til højre. Vi klarer det med at Heidi fra bagsædet, holder udkig efter biler, så jeg kan bruge hele vejbredden, til at komme rundt på. Det sidste stykke kører vi efter en lokal rutebus, den er tydeligvis bygget til forholdene. Den har ekstra frihøjde i bagenden, så den undgår lige netop at skrabe imod vejbanen, rundt i svingene. Vi når helskindet op på toppen med de 2758 m.o.h. Her er der mulighed for at fortsætte op, i en svævebane, og stå på ski ned igen, hvis det er det man har lyst til. Vi nøjes dog med at nyde udsigten og den friske bjergluft.

Der skal arbejdes noget med rattet, inden man når Stelviopasset

I stedet for at køre samme vej tilbage, kører vi ned via Umbrailpasset i Schweiz. Denne vej er smallere, og for det meste uden rækværk. Oven i købet kommer der en strækning, hvor der kun er grusvej. Oversigten i svingene er dog langt bedre, og vi møder meget få biler, så det går faktisk nemmere, end turen op.

Turen blev en meget stor oplevelse, og kan anbefales enhver, der ikke er nervøs for at køre i bjergene. Kørt 65,3 km.

Onsdag 11/7. Suldendal.

Vi nøjes med at køre en kort tur, gennem den nærliggende Suldendal. Der hvor vejen ender, fortsætter vi til fods. Der ligger stadig en masse sne her, hvad vi undrer os lidt over. Vi er trods alt kun 1907 m.o.h, og der er 18 graders varme. Kørt 39,8 km.

Torsdag 12/7. Camping Steiner.

Vi flytter til Camping Steiner, Leifers, 8 km syd for Bolzano. Da vi går rundt på pladsen, for at udvælge et sted, lægger vi straks mærke, til de mange danskere der er her. Det havde vi dog fået at vide i forvejen. Campingværten kan dansk, og ham der sidder i receptionen, forsøger også at lære det. I løbet af den uge vi er der, skal det vise sig, at være en rigtig udmærket plads. Det er dog lidt mærkeligt for os, med de mange danskere, så langt hjemmefra. Vi er vant til at være næsten de eneste, blandt de mange hollændere, belgiere og tyskere. Kørt 84 km.

Fredag 13/7. Weisshorn.

Dagen starter med at være meget overskyet, ikke det bedste vejr til bjergudsigter. Da vi mener, at vi har kørt nok i bil på det sidste, vælger vi alligevel en vandretur i højden. Først i bil til Bolzano, herefter ad vej 241 ind i Eggental, en spændende tur, gennem en høj og smal kløft. Videre ad vej 620, til Jochgrimm der ligger 1990 m.o.h. Herfra fortsætter vi til fods mod Weisshorn. Det første stykke går det nemt ad faste sten, det sidste består af løse sten. Efter en time når vi op på toppen, der ligger 2317 m.o.h. Vi kan nemt se, at udsigten må være fantastisk i klart vejr, hvad der jo ikke er tilfældet i dag. Den friske luft er der dog stadig, så den nyder vi, mens vi spiser vores madpakke, oppe på toppen.

Vel nede i bilen igen, fortsætter vi mod Cavalese. Inden vi når dertil, mener Doris at have fundet en genvej til vej 48 mod Ora. Den starter spændende, gennem en lille by med gader så smalle, at bilen lige kan komme igennem. Samtidig er en stigning på mindst 25%, inde i byen. Da vi når nogle km uden for, begynder tvivlen at nage, om det nu er det rigtige vi gør. Når vi endelig ser skilte, er det cykelruteskilte. Det skal måske for en ordens skyld nævnes, at Doris nu har fundet vandrerkortet frem, i håb om at finde ud af hvor vi er. Vi vender om, og da vi kommer tilbage til den førnævnte by, ser vi et vejskilt der kunne have reddet os. Men vi kan også se, at der hænger vasketøj foran det, så vi ikke kunne se det, fra den side vi kom. Det sidste stykke mod Ora, er der mange flotte udsigter over dalen, med vejen tilbage til Leifers. Kørt 90,8 km.

Lørdag 14/7. Mendelpass og Penegal.

Tur til Mendelpass og Penegal. Fra Penegal, der ligger 1737 m.o.h, skulle der være storslået udsigt over Bolzano-området. Vi tror det gerne, men oplevede det ikke selv, da stedet var indhyldet i tæt tåge, da vi var der. Vi oplevede dog fine udsigter på vejen til Mendelpass.

På vejen tilbage finder vi Biotop Eislocher. Det er et helt specielt naturfænomen. Man går ned i en kløft, og jo længere man går ned, jo koldere bliver det. I bunden af kløften er der klima og planter som man ellers kun finder i højderne. Ifølge en god campingforbindelse, som vi selv fik tippet fra, er der sket det, for nogle tusinde år siden, at noget af bjerget er styrtet sammen. Det har så dannet kanaler fra toppen og ned i bunden. Vinden blæser så fra toppen, og ned i bunden af kløften. Vi kunne finde huller mange steder, hvor vi fik kold luft i ansigtet, selvom det ellers var varmt.

Det var ellers svært at finde stedet, men efter Kaltern, drejer man ind på vej 42, mod Mendelpass. Her er der i et sving, på den første del af vejen, et lille skilt ved nogle små parkeringslommer, hvorfra stien udgår.  Kørt 81,3 km.

Søndag 15/7. Dolomitterne.

Rundtur i Dolomitterne. Vi kører igen ind i Eggental, men fortsætter denne gang over Karerpass 1745 m.o.h til Vigo di Fassa og Canazei. Videre op på Pordoipasset, hvor vi gør holdt, for at nyde udsigten 2239 m.o.h. Herfra kan man fortsætte med svævebane op til 2950 m. højde. Ved Arabba kører vi nordpå til Corvara, og videre over Gardenapasset. Ruten tilbage til Leifers, går så ellers via Ortisei og Bolzano. En tur der bød på mange gode udsigter over Dolomitterne. Kørt 165 km.

Mandag 16/7. Eppan.

En nat med tordenvejr, og vejret om formiddagen ser ikke alt for lovende ud. Vi tager på en to timers gåtur, hvor der ellers kan være varmt at gå. Nord for Eppan ligger slotsruinerne Korb, Hocheppan og Boymont. Her går vi en rundtur, med fine udsigter over Bolzano undervejs. Kørt 60,4 km.

Tirsdag 17/7. Gardasøen - Jordskælv

Vi har aldrig været ved Gardasøen, hvad Alice mener vi skal råde bod på. Vi kører derfor en tur der ned, og følger østsiden, ned mod Garda, og retur. En rigelig lang dagstur, men hvad gør man ikke for sine børn? Kørt 244,1 km.

Tilbage på campingpladsen, oplever vi ud på eftermiddagen et jordskælv. Jeg står inde i campingvognen da det sker. Det var en ret så mærkelig oplevelse, pludselig at mærke gulvet bevæge sig. Vi finder senere ud af, at en mand omkom i forbindelse med et jordskred, mellem Bolzano og Merano. Desuden omkommer en kvinde i Bolzano, og fire bliver kvæstet, da de i panik flygter ud af deres huse. Ifølge italiensk tv, kunne rystelserne mærkes helt oppe i det sydlige Tyskland. Jordskælvet blev målt til 5,2 på den åbne Richterskala.

Onsdag 18/7. Seiser Alm.

Dagens tur går op på Seiser Alm, øst for Bolzano. Et højtliggende plateau, der ved parkeringspladsen ligger 1844 m.o.h. Herfra kan man fortsætte til fods, i mange retninger. Vi går op til et panoramasted 2011 m.o.h, men igen i dag er vi uheldige, med mange skyer der stjæler en del af udsigten.

Vi har bedre held senere på dagen, da vi kører op til et sted med god udsigt over Leifers, og ind mod Bolzano. Stedet er markeret med et stort kors, der kan ses fra campingpladsen. Der er ingen vejskiltning til stedet. Fra campingpladsen køres til det første lyskryds, hvor der drejes til venstre. Ca. 100 m efter at have passeret Leifers byskiltet, drejes der skarpt til venstre, ad en smal vej. Efter at være kørt gennem en tunnel, parkeres der ved det andet hårnålesving man møder, hvorfra der går en sti til stedet. Kørt 97,2 km.

Torsdag 19/7.  Camping Olympia.

Vi flytter til Camping Olympia, ved Dobbiaco. Pladsen ligger 1240 m.o.h, og vi har fået udsigten til bjerge tilbage. Standarden er meget høj, det samme kan siges om overnatningsprisen. 312 kr pr døgn, for fire personer, det er det højeste vi nogensinde har betalt. Kørt 106,9 km.

Fredag 20/7.  Lago di Braies.

Der har været uvejr hele natten, og formiddagen ser ikke for god ud. Vi nøjes derfor med en kort eftermiddagstur til Lago di Braies. Den ligger flot og indeklemt mellem bjergene. Der er en sti hele vejen rundt om den, som vi går på en time. Kørt 26,8 km.

Dreizinnen

Lørdag 21/7. Drei Zinnen.

Vi vågner op i en meget kold campingvogn. Udetemperaturen har i løbet af natten, været nede på 2,8 grader. Det skal dog vise sig at blive optakten, til et enestående vejr til en bjergtur. Vi kører mod Cortina, men drejer ad vej 48. Kort før Misurina, kører vi til venstre mod Rif. Auronza. For at få lov til at køre strækningen, bliver vi afkrævet 140 kr. Vores plan er at gå rundt om bjergformationen Drei Zinnen, hvis toppe når op i 2999 m.o.h. Stedet vi starter fra, ved Auronza, ligger 2320 m.o.h. Turen rundt om bjerget, når op i 2405 m.o.h. Selv om højdeforskellen på stien, ikke er så stor, går det dog op og ned, mange gange på turen rundt. Den er rimelig let at gå, og vi når rundt på tre timer + spisepause. Det var en meget stor oplevelse, at gå der i den friske bjergluft, i solskin. Himmelen var helt klar, der var nok nogle lyse skyer, men de var så højt oppe, at der var fri udsigt til alle bjergtoppene. Kørt 61,6 km.

En af de mange udsigter,  på turen rundt om Dreizinnen

Søndag 22/7. Cortina - Cernadoi.

Dagen starter med en skyfri himmel, og vi håber på, at kan gentage succesen, med en vandretur i bjergene. Planen er at gå op på Dürrenstein, der ligger 19 km fra campingpladsen. Da vi når frem, viser det sig, at man ikke kan køre de sidste 6 km, ud til startstedet, mellem kl. 10.00 og 16.00, og vi ankommer kl. 10.20. Vi kan så enten gå, eller køre med bus det sidste stykke. Det er dog stort set umuligt, at komme af med bilen. Det er måske fordi det er søndag, og mange lokale også vil tage turen.

Vi opgiver det, og kører en tur i bilen i stedet. Ruten går ad vej 51 til Cortina, 48 til Cernadoi, og så ellers videre ad 251 og 347. Tilbage i Cortina, kører vi ad 48 over Misurina, til campingpladsen. Det bliver ikke den oplevelse, vi havde håbet, men det er nok heller ikke nemt, efter at have kørt turen over Stelviopasset. Kørt 26,5 + 179,8 km.

Mandag 23/7. Dürrenstein. 

Det helt utrolige er sket ! Der er solskinsvejr, med helt klar himmel, for tredje dag i træk. Vi kører igen til Dürrenstein, og ankommer kl. 9.20. Denne gang får vi lov til, at køre de sidste 6 km, mod at betale en afgift på 32 kr. Parkeringspladsen fremme ved Plätzweisen, der ligger 1993 m.o.h, kan kun rumme 100 biler. Det er grunden til, at vejen bliver spærret kl. 10.00. Vi går turen op til toppen af Dürrenstein 2839 m.o.h, på 2 t og 20min. Det er ganske enkelt en fantastisk oplevelse, i det klare vejr, at stå på toppen og se de mange bjergtinder, hele horisonten rundt. Det er ikke specielt vanskeligt, at gå turen op på bjerget, hvis man ellers har noget godt fodtøj og en rimelig kondition. Turen tilbage går vi på 1 t. og 40 min. Kørt 39 km.

Udsigt oppe fra Dürrenstein

Tirsdag 24/7. Reinbach vandfaldene. 

På vores sidste dag i Italien, kører vi til Reinbach vandfaldene, ved Sand in Taufers. Fra p. pladsen tog det vel 20 min. at gå, til de tre vandfald, der ligger i forlængelse af hinanden. For ikke at køre tilbage til Dobbiaco igen, tog vi campingvognen med, og installerede den på Camping Schisstand, ved Bruneck. Her er standarden en del lavere, men det samme er prisen. Kørt 68,3 km.

Onsdag 25/7. Raststätte Hannover - Wülferode.

Hjemturen begynder kl. 8.15. Vi kører over Brennerbroen, og via Insbruck og Imst, går det igen over Fernpasset til begyndelsen af A 7 i Tyskland. Det bliver en meget varm tur. Da vi holder pause kl. 17.30, er der stadig 32 grader. Det varme vejr, må have en gunstig indflydelse på benzinøkonomien. Vi fylder tanken op lige inden vi kører ud af Østrig, og igen i Kirchheim, 470 km. senere. Da kan der fyldes 40,78 l på, det giver 11,52 km/l. Vi følger lastbilernes hastighed, og nøjes med at overhale de langsomste. Da klokken er 23.00, er vi heldige at finde en ledig plads på Raststätte Hannover - Wülferode, hvor vi overnatter. Kørt 885,2 km.

Torsdag 26/7. Hjemme igen.

Da vi starter kørslen, hører vi snart i radioen, at der er kø ved Elbtunnelen. Vi vælger derfor at køre på A 1 uden om Hamburg, og videre ad 404 til Neumünster. Det giver en omvej på 20 km, men betyder at vi har kørt gennem Tyskland, uden at have været i nogen kø overhovedet. Kørt 511,8 km.

Nogle tal for turen:

Vi kørte i alt 4209 km, heraf 1290 solo.

Der blev brugt 363,72 l benzin.