Du kan finde flere ture på Forsiden  

Se også vores tur til Bretagne i 2016  Bretagne2016

Bretagne
 
Pointe du Raz
 
 

Ruten til Bretagne

Vi har været i Bretagne to gange, i 93 hvor vi tilbragte noget af tiden i Normandiet. Senere igen i 98, hvor vi startede ferien med et ophold i Paris.

Hvis man lægger ruten over Paris, for evt. også at se lidt af byen, uden at man vil ind i den hektiske trafik med bil og campingvogn, kan det anbefales at køre den rute vi valgte.

Første overnatning havde vi ved Köln, og fulgte herefter A4 ind i Belgien ved Aachen. Efter ved Valenciennes, at have passeret grænsen til Frankrig, kom vi til Peronne, og Camping Port De Plaisance. Det er en centralt beliggende, og billig overnatningsmulighed. Næste dag er der kun 161 km at køre til Paris, som vi ankommer til på et godt tidspunkt af dagen.

Vi fulgte motorvej A1 ind mod Paris, men kørte fra ved afkørsel nr. 9 ved Verberie. Her efter havde vi held med, at krydse os frem ad følgende veje: D 200 - D 92 - D 603 - N 184 og til slut D 308 som fører til Maisons-Laffite, og den udvalgte Camping International. Vi kørte ruten i behersket trafik, og uden at køre forkert. Pladsen ligger godt i gåafstand fra stationen, hvor vi kørte med forstadstoget ind til centrum.

Efter at vi havde brugt tre dage på Paris, gik turen sydpå, ad A 10 til Orleans, herfra fulgte vi Loiredalen mod Bretagne. Overnatning undervejs havde vi efter 317 km, på Camping Ile D’Offard, Saumur. En udmærket plads, hvor vi var gående ind til byen om aftenen.

Bretagne syd

Vores ankomst til Bretagne, havde vi ikke meget held med. Det var lørdag og der var varmt. Vi havde udset os et par campingpladser ved La Trinite sur Mer, en lille halvø med fine badestrande på begge sider. Det var der også mange andre, der var kommet i tanker om. Jo længere vi kom, jo mere umuligt blev det at komme frem for badegæster og parkerede biler. Vi havde faktisk allerede fortrudt vores færd, men vi kunne hverken stoppe op, eller få vendt. Den første campingplads havde skilt ude med alt optaget, det havde den næste ikke, så vi tog chancen og kørte derind. Først da vi var kommet derind så vi skiltet. Nu var vi for alvor på den, der var ingen vendeplads, og det var umuligt at bakke ud. Vi måtte jo gå den tunge gang ind i receptionen, hvor vi blev mødt af en, alt andet end imødekommende værtinde, der spurgte os om, hvordan vi nu havde tænkt os at komme derfra. Vi har nok set tilpas fortabte ud, eller også indså hun at vi ikke kunne blive holdende der, for til sidst fik vi lov, til at køre ad den smalle gang rundt på pladsen, til en udgang i den anden ende. Vi var meget lettede da vi omsider var på vej retur.

Vi kørte ind mod Carnac, hvor der var flere mindre pladser, og fik en plads på Camping Du Men-Du. En ret primitiv plads, men den lå tæt på god badestrand, og vi gik ind til Carnac om aftenen. Vi var en tur rundt på Quiberon-halvøen. En tur med fine udsigter undervejs, men igen var der alt for mennesker og biler. Vi måtte helt opgive at holde ind nogen steder, og fulgte bare med strømmen tilbage.

Bretagne Vest

Den vestlige del fandt vi mere interessant. Her fandt vi 93 ind på Camping International de Kervel, ved Plonevez-Porzay i bunden af Douarnenez-bugten. En ganske udmærket plads, men her er man så kommet langt ud på landet. Der var vel en km at gå ned til bugten.

En af turerne fra denne plads, gik ud til Pointe du Raz. Vi havde hjemmefra læst i artikler, at man ikke skulle gå ud til spidsen, uden at være i følgeskab med en guide. Da vi havde parkeret bilen, og begyndte at gå derud, regnede vi heller ikke med, at vi fuldførte turen. Men vejret var godt, og så endte det alligevel med, at vi fortsatte helt ud. Der er en sti hele vejen omkring spidsen, men den går oppe på kanten af dybe kløfter, så det er nok ikke for folk med sarte nerver. Vi slap dog heldigt fra den ekspedition, og havde haft en spændende dag.

Man må også kravle for at komme ud til Pointe du Raz
 

En anden tur gik rundt på Crozon-halvøen, også et område af Bretagne, der er værd at besøge. Oppe i det nordligste hjørne, ved Pointe des Espagnols, er der en flot udsigt over sundet til Brest. Vi var desværre ikke heldige med vejret den dag, det var gråvejr, og det ødelagde udsigterne. Efter at have passeret fiskerbyen Camaret-sur-mer, kørte vi ud til det store forbjerg Pointe de Penhir. Det skulle være et af de bedste udsigtspunkter i Bretagne, med klipper der går ca. 70 m. lodret ned mod havet.

Bretagne nord

Da vi i 93 skulle finde en campingplads på nordkysten, fandt vi helt tilfældigt Camping Le Saint Efflam. En plads der dengang var helt ny, med de fordele det giver. Der var kun få på pladsen, så vi kunne bare vælge en parcel, hvor vi havde udsigt over Saint Efflam-bugten, direkte fra campingvognen. Fra denne plads kørte vi til Perros-Guirec, og til Morlaix hvor der er en imponerende jernbaneviadukt. Den er bygget i 1863, er 60 m høj, og spænder med 285 m over flodkløften.

Længere østpå langs nordkysten, fandt vi ved Erquy, Camping Des Pins. En plads der nok ikke er noget særligt, men den ligger godt. Vi gik 1 - 2 km fra pladsen, til en fantastisk fin badestrand, med masser af sand mellem klipperne. En fin spadseretur havde vi rundt på Cap d’Erquy, der byder på gode udsigter undervejs. En spændende ting i Bretagne, er at betragte tidevandsforskellen, som er enorm her på nordkysten. Der er gode muligheder for at følge det på havnen i Erquy, som billederne også viser.

En tur i bil fra Erquy, havde vi til Cap Frehel, som er et 80 m højt forbjerg. Det er også et af de spændende steder. Oppe fra fyret skulle man kunne se helt ud til de Engelske kanaløer, hvis vejret er klart. Den dag vi var der var det igen gråvejr, så det var faktisk en smule barskt at stå så højt over havet. På vejen tilbage var vi omkring middelalderborgen Fort la Latte. Den ligger malerisk, men som da vi skulle se de kendte bygninger inde i Paris, var dette fort også dækket til med stilladser p.g.a renovering.

På vores tur i 93, var vi inde på Le Port Blanc Camping i Dinard. Her var der også gode muligheder, for at følge tidevandet. Næsten for gode, for her fik vi at se at man skal have stor respekt for tidevandet. Fra pladsen som ligger helt ned til havet, går der en klippesti helt ind til Dinard. Vi var gående ad den ind til byen, mens det var lavvande, da var der langt ned til havoverfladen. Men går man der når springfloden kommer, bliver stien oversvømmet, og man kan ikke komme væk over de høje klipper. Om aftenen havde vi siddet længe på stien, og set på højvandet der kom. Vi var tæt på campingpladsen, men lige rundt om et hjørne, så vi ikke kunne se den. På et tidspunkt går Doris tilbage til campingvognen, for at lave vores aftenkaffe, og vi andre tre bliver siddende lidt endnu. Vi havde ikke lagt mærke til, at stien var lavere rundt om hjørnet, og da vi ville gå tilbage, var stien allerede oversvømmet. Vi måtte løbe alt hvad vi kunne, ind i mellem bølgerne, for at slippe tilbage. Senere da det var blevet mørkt, var der folk ude at lede efter en dreng, der var faldet i vandet. Han blev kørt væk i ambulance, da han var blevet fundet, men jeg ved ikke hvilken tilstand han var i.

En interessant tur, havde vi i øvrigt også til den gamle bydel i St Malo.

Mont St. Michel

Dette sted er noget man skal opleve, når man er på disse kanter. Vi har været der på begge vores ture, og overnattet på Camping du Mont Saint-Michel. Denne plads ligger helt ideelt, når man vil besøge klosterøen. Tidevandsforskellen er størst her, med en højdeforskel på op til 14 m. Ved lavvande er bugten tørlagt 15 km ud. Det er virkelig spændende at opleve dette sted, når der er springflod. Der er dæmning ud til øen, hvor der er store parkeringspladser, som normalt er stopfyldte med biler og busser. Når springfloden så sætter ind, er det med at få fjernet sin bil, for hele p. området bliver oversvømmet. Derfor er det rart, at kunne gå derud fra campingpladsen. En anden fordel ved at bo på pladsen er, at man helst skal opleve øen på tre forskellige tidspunkter af døgnet. Ved lavvande, ved højvande, og når det er mørkt, for da er det også et fantastisk syn, med det oplyste kloster.

Man skal bare huske hjemmefra, at planlægge turen, så man er der når der enten er ny- eller fuldmåne, som jo styrer tidevandet. Det havde vi ikke tænkt på den første gang vi var der, så derfor måtte vi jo tage en tur mere.

Når det begynder at gælde hjemrejsen, så er der herfra 1387 km til den Dansk - Tyske grænse.